Prøver at få mine ideer til at sparke røv...

Med få dage tilbage af min ansættelse på bureauet er det rigtigt svært at samle tankerne, både mentalt og arbejdsmæssigt. Jeg har slet ikke haft overskud de sidste par uger til at tænke på fremtiden hvor jeg skal ud og stå på egne ben. Men jeg ved at kreativiteten vil blomstre igen så snart jeg kan dedikere mig til mit nye projekt. Men når man udover kreativiteten også skal have styr på told og skat, anpartsoverenskomster, indkøb af computere, HK's a-kasse etc... ja så forsvinder kreativiteten nogen gange.
Men hver gang jeg læser lidt i Chris Baréz-Browns bog så blomstrer ideerne igen! Så denne bog må jeg anbefale til alle der går i stå eller glemmer at se muligheder og mærke efter hvordan man har det, og dermed finde de gode løsninger. Glæder mig så meget til at komme i gang med at bruge den som et aktiv del af min hverdag.

0 kommentarer: