The elevator pitch


"The elevator pitch" - Kunsten er at kunne forklare dit koncept på 30 sekunder eller mindre.

Min partner og jeg har nok udviklet et par hundrede koncepter tilsammen i løbet af de sidste mange år, hvis det kan gøre det. Men jeg tror aldrig vi har haft så udfordrende en opgave som at lave vores eget koncept. Og på samme tid så er det jo soleklart hvad vi vil, hvilke værdier vi vil have og hvad vores mål er. Men at naile den der elevatorsnak som er så vigtig - det kræver lige lidt mere.

Vi har arbejdet rigtigt meget med at definere:
- vores produktkategori
- vores differentiering fra konkurrenterne
- de benefits vores kunder får

Inspireret af en artikel der faktisk handler om at vælge sit navn, fra denne blog http://carsonified.com/blog/features/biz/how-to-name-your-company/

Derudover har vi også haft god nytte af Startvæksts online forretningsplaner som også stiller nogle gode tjekspørgsmål op, du kan finde den her http://www.startvaekst.dk/Forretningsplan


Arbejdet med at sætte ord på og stille spørgsmål til os selv har fået os kredset ind på den smalle sti vi har ledt efter hele tiden. Vi gider ikke sige vi er verdensmestre i det hele, vi vil være verdensmestre indenfor udvalgte fokusområder som vi brænder for, som vi er eksperter i og som vi kan levere effekt hver gang for vores kunder.

Men fundamentet er soleklart for os - vi har helt sikkert første del af elevatorsnakken på plads, altså grundstenen i hvad vores bureau laver. Det har vi jo egentligt vidst fra starten, men den helt præcise formulering er der nu. Og man skal ikke kimse af at ordlyden er meget vigtig...

LEARNING: Brug gerne en masse tid på at sætte ord på dine kompetencer, værdier, produkter, benefits etc. - den proces skal til for at nå derhen hvor det hele står klart.

Det skal så lige siges at 8 timers intensiv bootcamp på udvikling af koncept er lige i overkanten - det fandt vi ud af igår, hvor vi ikke lavede andet. Så husk også at der skal findes tid til pauser og ny inspiration - ellers går udviklingen i stå.

0 kommentarer: